Categories
Content Marketing

Sådan laver du en content marketingplan, der giver 3x så mange leads

Del gerne med andre

Alle virksomheder ønsker flere leads og det er måske nemmere end du tror at skaffe dem. Faktisk kan en fornuftig content marketing plan skaffe dig 3 eller flere gange så mange leads.

Der er forskellige måder du kan generere leads på for din online forretning, men content marketing bør absolut være en af dem. Den er ikke kun til at betale men er også effektiv og integreres godt med resten af din online markedsføring. Og som overskriften fortæller så viser undersøgelser, at content marketing giver 3 gange så mange leads som Google Ads eller outbound marketing.

Men for at opnå disse resultater, skal du have en plan. Hvor utroligt det end lyder så har 63% af virksomheder ikke en dokumenteret content strategi. Dem skal du ikke være i blandt. Hvis du er ved at starte ud med content marketing så brug denne guide til at komme i gang.

Din plan skal indeholde trin for analyse, indholdsgenerering, producerer indhold og markedsfører indholdet.

Her er de fem trin vi anbefaler:

1. Søgeordsanalyse

Vi er kommet lang væk fra artikler med søgeord, der bare var sat ind for at den skulle ranke godt. Men søgeord spiller stadig en væsentlig rolle i din content marketing plan. Den hjælper med at kortlægge hvad din målgruppe søger efter, så du kan lave indhold, der giver svarene.

Søgeordsanalyse kan blive meget teknisk men det er der ingen grund til – det komplekse kan du overlade til SEO-folket. I stedet skal din analyse hjælpe dig med at finde indholdsideer og artikeloverskrifter. Du kan ofte gruppere en række søgeord og så bruge dem som underoverskrifter i dine artikler. Det hjælper både med at strukturere indholdet men giver også dine læsere omfattende information, så de ikke behøver at lede andre steder.

2. Indholdsmål

Hvert enkelt stykke indhold skal have et specifikt mål. Nogle gange måske mere end et mål. Nogle eksempler kan være:

  • Etablere dig som en autoritet på dit felt
  • Opbygge brand og tillid
  • Konvertere læsere til signups
  • Konvertere læsere til salg
  • Få flere delinger på de sociale medier

Ved at have disse mål i hovedet, når du skaber dit indhold, har du en større chance for at nå dem. For eksempel, hvis du vil have læserne til at tilmelde sig dit nyhedsbrev efter at have læst din artikel, skal du huske at nævne fordelene ved at gøre det og en klar call-to-action i artiklen.

3. Artikel omrids

Når du har en artikel i tankerne, så lad være med bare at sætte dig ned og skriv løs uden nærmere omtanke. For at maksimere effekten er det nødvendigt at gennemtænke hvert stykke indhold nøje. Det betyder, at du lige bruger nogle minutter på at lave en struktur og et omrids af din artikel.

Du kan bruge søgeordsanalysen til dette, som jeg skrev ovenfor. Din skitse bør også indeholde dine mål, formatet, interne links, din målgruppe og hvordan du vil markedsføre det.

Det kan være praktisk med nogle standard formater for dit skrevne indhold. Det hjælper med at standardisere din stil og proces. Det kan være sådan noget som:

  • Langt superindhold
  • Trin-for-trin guides
  • Liste artikler
  • Korte nyhedshistorier
  • Cases

Det eksakte format afhænger af din branche og din virksomhed. Det er en god idé at analysere hvad dine konkurrenter gør og se hvilken type indhold de publicerer.

4. Publicering og markedsføring

Når du har planlagt og lavet skitser til nogle måneders indhold bør du fastlægge hvornår du vil udgive det. For at få en fast læserskare skal du udgive det med jævne mellemrum og afhængig af dine ressourcer kan du gøre det dagligt, ugentligt eller månedligt.

Du vil helt sikkert se hurtigere resultater desto oftere du publicerer, men det er bedre af udgive indhold af høj kvalitet i stedet for små artikler af dårlig kvalitet.

Hvis nogle af dine emner er sæsonbetonet eller relaterer sig til produktlanceringer, marketingkampagner eller andet, så udgiv dem, når det passer ind med de andre aktiviteter.

Din indholdskalender skal have datoer for hvornår indholdet laves, redigeres, publiceres og markedsføres. Sørg for at der sættes nok tid af.

Hvis du markedsfører dit indhold via email eller de sociale medier, så er det vigtigt at vælge de rigtige tidspunkter at gøre det på. Tidspunktet afhænger meget af din branche og hvilket medie, der er tale om. Du kan finde masser af information på nettet om disse forhold.

For at få det meste ud af de sociale medier bør du publicere det samme indhold flere gange, så sørg for at få det med i din plan. Dine følgere bliver sure hvis de bliver ved med at se links til den samme artikel, men du bør både promote dit gamle og nye indhold.

5. Analyse og optimering

Efter dit indhold er udgivet og markedsført er det ikke det samme som, at du nu er færdig med det. Det sidste trin i din content marketing plan er egentlig ikke det sidste, da det skal gøres løbende. Du bør hele tiden analysere og forbedre dit indhold over tid, så du udvikler dig med din målgruppe og din branche.

Sæt regelmæssig tid af til at gennemgå din Analytics og se hvilket indhold, der performer og hvilket, der ikke gør. Hvis en bestemt artikel giver fire gange så mange leads, så find ud af hvorfor, så du kan gentage succesen på andre sider.

Du bør også bruge tid på at ændre og forbedre gammelt indhold. Det tager ikke så lang tid, men det kan øge performance gevaldigt. Så læg tid ind i din content marketing plan til dette også.

God fornøjelse med din content marketing.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *