Categories
Marketing

Online marketing for tandlæger

Del gerne med andre

Hvis der er noget jeg har fundet ud af af at hjælpe en del tandlæger, så er det at tandlæge marketing ikke behøver at være kompliceret.

Og det er vigtigt, da en tandlæge ofte har en del at gøre med ”bare” at drive klinikken og pleje deres patienter. Så en marketingplan skal ikke tilføje mere ikke-tandlægearbejde til deres arbejdstid.

Erfaringen siger også at en simpel tandlæge marketingplan giver bedre resultater end en mere kompliceret en. Det skyldes, at en simpel plan er nemmere og hurtigere at implementere, nemmere at overvåge og måle og derfor hurtigere forbedres, så resultaterne kommer.

Her kan du læse mere om hvilke marketingstrategier en tandlæge kan gå i gang med med det samme og som hurtigt giver resultater.

Marketingstrategier for tandlæger

Marketingstrategier er måder tandlæger anvender til at blive ”opdaget” på af de rigtige personer for at vækste en praksis. Her er de fem mest anvendelige marketingstrategier for tandlæger i en online verden.

1. Social Media Marketing for tandlæger

Markedsføring på de sociale medier har mange varianter og varierende budgetter. Alle tandlæger kan for eksempel oprette en gratis Facebook side og begynde at lave opslag med det samme. Opslag skal være interessante og engagerende med god tekst samt billeder og video, der beskriver klinikken, dens kultur og medarbejdere.

Facebook er vel nok det nemmeste sted at komme i gang, men Instagram, Twitter og LinkedIn kan tilbyde det samme med at lave gratis opslag.

Men der er især en årsag til at du skal foretrække Facebook og det er dens annonceplatform. På Facebook kan du oprette annoncer, der målrettes præcist din målgruppe mht. geografi, alder, interesserer, køn og meget mere. Desuden kan der oprettes mange forskellige annoncer, så man kan A/B teste og finde de mest effektive annoncer.

Du kan også lave en såkaldt look-a-like liste baseret på dine eksisterende klienter og så kun annoncere til dem. Og så er prisen på Facebook stadig fornuftig.

2. Funnel marketing for tandlæger

En online salgstragt er en stærk måde at forkorte tiden med at gøre besøgende til klienter. Med en online funnel automatiserer du alle de trin, en person skal igennem før de bliver til en patient. Først bliver de opmærksomme på dig, så bliver de interesseret i det du tilbyder, de ringer måske til klinikken for så til sidst at booke en tid.

Hele denne proces kan være meget tidskrævende, hvis den udføres manuelt. Men online kan alt automatiseres og hele processen skal bare sættes op en gang, så kører den.

3. Email marketing for tandlæger

Email marketing hører naturligt sammen med en online marketing funnel. Det nemmeste er naturligvis bare at have et nyhedsbrev med nyheder, events og måske en god pris på en afbudstid?

Men ellers er email et godt værktøj til at føre dine klienter igennem en salgstragt med god og relevant information om dine ydelser og services.

4. SEO – Søgemaskineoptimering

I dag er det Google, folk anvender når de skal finde en tandlæge. Det er derfor nødvendigt at ligge i toppen af søgemaskinen på relevante søgeord. Det er her SEO kommer ind i billedet.

Der er i princippet fem aktiviteter du skal igennem for at lave SEO for tandlæger. Det er lokal SEO, anmeldelser, indhold, linkbuilding og optimering af selve hjemmesiden.

Ved lokal SEO skal du tilmeldes alle lokale guides og kataloger, der findes. Det drejer sig f.eks. om Google My Business og måske den lokale avis.

For at blive placeret godt i de lokale resultater på Google skal du have mange positive anmeldelser via Googles anmeldelsessystem, så sørg for at dine bedste patienter laver anmeldelser der.

Dit indhold på selve hjemmesiden skal også være i toppen. Du skal have lange og udførlige beskrivelser af de forskellige ydelser du tilbyder. Google elsker tekst og kan du supplere med grafik og video er det helt i top.

Andre websites skal meget gerne linke til din hjemmeside for at den kommer til tops. Derfor skal du sørge for at så mange som muligt linker til din side. Det kan være fra dine leverandører, kataloger eller bloggere, der skriver om dine services. Linkbuilding øger dit domænes autoritet og vil alt andet lige gøre at din website kommer højere op i Google.

5. On site optimering

Dit indhold skal optimeres så det efterlever Googles retningslinjer. Det er lidt tekniske faktorer, der skal tages hånd om her. Som at det søgeord, du gerne vil placeres for at nævnt i title-tag, overskriften og teksten samt at dine billeder optimeres og der linkes internt mellem dine sider. Der er en del, der skal laves her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *